Kiksekage… Godt gået forfædre!

Kiksekage!

Forord (vrøvl og mundblær)

I tidens vår har der været et geni der har opfundet denne fantastiske kage, hvor knas, chokolade og mums flyder sammen i et symposium af lækkerhed. Det er også en ærlig kage, der hovedsageligt er bygget på kiks og kage (hvem skulle have troet!), man Kan kun spise 1 stykke, og så feder den på den gode måde hvor chokoladesmilet går fra øre til øre.

Kiksekage ville normalt vis blive lavet med palmin, som er et mættet fedtstof, (ikke så godt for mavsen) der er lavet af bleget kokusfedt. Det har jeg dog valgt ikke at gøre, da jeg mener at fløde og dæjli’ smør, gør tricket meget bedre end kokusfjææt.

Thomas Herman og hans kogebog (brændende kærlighed), har lagt grobund for denne opskrift, og givet ”mormoropskriften” et venligt klap i måsen.

Simon Siger: Prøv at lave kiksekage som dessert, med en kugle vaniljeis og hjemmesyltet frugt – Hele mandariner,  friske figner, kvædekompot..

 

Vigtig værktøj

Gryde – dejskraber – rund silikoneform ”23 cm” diameter

Skal bruges: (:Til 12 personer +/-:)

300g mørk chokolade 70%

300g mørk chokolade 55%

200g flormelis

4,5 dl piskefløde

1,5 dl sødmælk

Revet skal af 2 økologiske appelsiner (skallen og ikke det ”hvide”)

100g usaltet smør skåret i små firkanter.

1 stang mariekiks (kan bages selv, men Marie gør det så godt!)

How to:

  • Hak alt chokoladen fint og kom det derefter i en skål
  • Bring fløde, appelsinskal og flormelis i kog under omrøring.
  • Vigtigt : Hæld 1/3 af flødemassen over chokoladen og vend massen til fløden er arbejdet ind i chokoladen. Gentage dette 2 gange mere og bliv ved med at vende massen til den er cremet og uden klumper.
  • Skænk dig selv en kop kaffe og lad chokolademassen køle ned mens du nyder en velfortjent pause.
  • Vend nu smørret i chokoladen, og sørg for at komme godt ned i bunden med dejskraberen.
  • Tag løbetøjet på og tag dig en tur i det fri, så du kan ”synde” med god samvittighed. Imens køler massen yderligere ned (ca.15-20 min)
  • Silikoneformens bund dækkes først af et tyndt lag chokoladecreme, og derefter et lag kiks ovenpå.

Gentag denne proces end til kageformen er fyld på med ”godhed”, men sørg for at slut af med kagecremen.

  • Dæk formen med film, og stil (modvilligt) på køl til næste dag, eller mindst 8 timer.

Obs: Hvis kagen ikke vil ud af formen når den skal serveres, så kan man med fordel komme bunden af formen i en skål med varmt vand så chokoladen smelter lidt, og derved slipper letter uj/ud.

Bonusinfo: Kagen kan fryses, og smager faktisk fortrinligt når denne stadig er halvt frosset.

Thomas Hermans Bog “brændende kærlighed”

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: